Nye praktiske forbedringer i hverdagen er i fokus på førstedagen af Apples årlige konference Worldwide Developers Conference.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyser Apple mandag, at techgiganten vil relancere designet af sine styresystemer til iPhone, Mac og andre enheder.

De visuelle ændringer centrerer sig blandt andet om det, Apple kalder for "liquid glass" - eller "flydende glas" på dansk - som kendetegnes ved delvist gennemsigtige ikoner og menuer.

Blandt de nye funktioner er "Call Screening" - eller "opkaldsfiltrering" - hvor en iPhone automatisk kan besvare opkald fra ukendte numre og bede personen, der ringer, om at forklare formålet med opkaldet.

Forklaringen vil blive vist som tekst, og telefonen ringer først derefter.

Apple har også præsenteret, at virksomheden vil lancere oversættelse i realtid af telefonsamtaler. Funktionen virker, selv om modtageren ikke bruger en iPhone, lyder det.

En ny funktion med navnet "Visual Intelligence" udvides, så telefonen kan analysere, hvad der vises på skærmen, og foreslå købsmuligheder.

Apple illustrerede funktionen med et eksempel, hvor en bruger ser en jakke online og derefter bruger funktionen til at finde en lignende jakke til salg i en app, der allerede findes på telefonen.

Techgiganten vil desuden åbne op for den bagvedliggende teknologi i Apple Intelligence, som er techgigantens svar på funktioner, der er drevet af kunstig intelligens.

Apple vil fremover navngive sine styresystemer med årstal i stedet for versionsnumre for at gøre det lettere at finde rundt i de forskellige systemer til forskellige enheder.

/ritzau/

I middelalderen var det ofte hofnarren, der vovede at sige ubehagelige sandheder til kongen. Ved den amerikanske præsident og aspirerende monark Donald Trumps hof tilhører den rolle obligationsmarkedet.

Mens Trumps »store, smukke« finanslov er på vej til at blive vedtaget i Kongressen, er det helt tydeligt, at den ikke vil gøre noget for at begrænse det finanspolitiske underskud på 6,4 procent af BNP, som blev registreret under hans forgænger, Joe Biden, i 2024. 

Tværtimod varsler Trumps budget sandsynligvis underskud på i alt syv procent af BNP eller mere i resten af hans embedsperiode – medmindre der kommer store chok som en pandemi, finanskrise eller krig, som alle kan skubbe underskuddet endnu højere op.

Internationale investorer har længe haft en tilsyneladende umættelig appetit på amerikanske statsobligationer, der i vid udstrækning betragtes som den ultimative sikre havn. Men med en statsgæld på 122 procent af BNP – hvor en stor del af den skal refinansieres i de kommende måneder – varer den appetit måske ikke meget længere. 

Den 30-årige amerikanske obligationsrente ligger på omkring fem procent, og den tiårige rente ligger på omkring 4,5 procent; begge er steget med cirka to procentpoint i forhold til for ti år siden. Derfor er rentebetalingerne på den eksisterende gæld skyhøje og har allerede oversteget forsvarsudgifterne.

Skattelettelser og gældens stigende kurve

Nu burde det være indlysende, at de, der behandlede gæld som en gratis frokost med små eller ingen konsekvenser for den langsigtede vækst, ignorerede grundlæggende økonomiske realiteter. Som jeg længe har argumenteret for, var en normalisering af renten uundgåelig. Ingen burde have antaget, at de ekstremt lave renter ville vare på ubestemt tid, endsige satse landets økonomiske fremtid på den antagelse.

Denne realitet er endelig sunket ind selv blandt de mest fanatiske gældsbenægtere. Så hvorfor er det ikke gået op for Trump, som – i hvert fald i sin første periode – generelt var en økonomisk pragmatiker, der var villig til at ændre kurs, når hans politik ikke leverede varen?

Svaret er, at Trump også er en politisk realist. Han forstår, at den amerikanske offentlighed simpelthen ikke er klar til at acceptere noget, der ligner »stramninger« – det udtryk, de progressive bruger, når nogen antyder, at der kan være en afvejning mellem de kortsigtede fordele ved gældsfinansieret stimulering og de langsigtede omkostninger.

Trump og hans tilhængere hævder, at hans »big, beautiful bill« vil sætte skub i den økonomiske vækst og generere indtægter nok til at kompensere for omfattende skattelettelser. Men historien giver kun lidt støtte til sådanne påstande. Mens både demokratiskledede forbrugsfester og republikanskstøttede skattelettelser har drevet væksten i USAs gæld i løbet af de sidste to årtier, har skattelettelser stået for størstedelen af stigningen.

Desuden blev forestillingen om, at skattelettelser betaler for sig selv, allerede miskrediteret i 1980erne, da præsident Ronald Reagans skattelettelser førte til skyhøje underskud snarere end selvbærende vækst.

Vil USAs stigende gæld i sidste ende udløse en regulær krise? Måske, men en fortsat opadgående tendens i de lange renter er mere sandsynlig. 

Trump vil ikke løse problemet ved at presse centralbanken (Federal Reserve) til at nedsætte de korte renter. Medmindre økonomien går ind i en recession, har Federal Reserve ikke meget plads til at nedsætte dem uden at sætte gang i inflationen – og højere inflation vil kun fremskynde stigningen i de lange renter.

Stigende realrenter får næring af den voksende globale gæld, geopolitisk ustabilitet, voksende militærudgifter, opsplitningen af den multilaterale handel, ai's energibehov og populistisk finanspolitik. Selvom modvirkende kræfter som ulighed og demografi kan udøve et vist nedadgående pres på renterne, er det usandsynligt, at de vil opveje disse strukturelle og politiske faktorer lige foreløbig. 

Inflationsforventningerne vil også stige, hvis regeringerne viser sig ude af stand til eller uvillige til at bringe gælden under kontrol.

Trumps »store, smukke« gæld

En anden faktor, der kan få renterne til at stige, især i USA, er Trumps forsøg på at lukke af for den indenlandske økonomi. Når alt kommer til alt, modsvares vedvarende handelsunderskud typisk af tilstrømningen af udenlandsk kapital, som er med til at finansiere dem. Men hvis den tilstrømning falder, vil renten stige yderligere.

Det handler dog ikke kun om Trump. Renterne steg allerede kraftigt i Bidens periode. Hvis Demokraterne havde vundet præsidentposten og begge Kongressens huse i 2024, ville USAs finanspolitiske udsigter sandsynligvis have været lige så dystre. Indtil en krise rammer, er der ikke megen politisk vilje til at handle, og enhver leder, der forsøger at gennemføre en finanspolitisk konsolidering, risikerer at blive stemt ud af embedet.

Men hvilken form kan en sådan krise tage? Som jeg forklarer i min seneste bog, »Our Dollar, Your Problem«, afhænger svaret af arten af det chok, der udløser den, og hvordan regeringen reagerer. 

Vil Trump ty til væksthæmmende finansiel undertrykkelse, som Japan – og i mindre grad Europa – har gjort? Eller er en ny omgang inflation mere sandsynlig?

 Uanset hvad slår obligationsinvestorerne alarm: Trumps »store, smukke« gæld vil i sidste ende skade både den amerikanske økonomi og dollaren. Hvor ubehageligt det end måtte være, er det en sandhed, han ikke har råd til at ignorere.

Kenneth Rogoff, tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond, er professor i økonomi og offentlig politik ved Harvard University og modtager af Deutsche Bank-prisen i finansiel økonomi i 2011. Han er medforfatter (sammen med Carmen M. Reinhart) til »This Time is Different: Eight Centuries of Financial Folly« (Princeton University Press, 2011) og forfatter til »Our Dollar, Your Problem« (Yale University Press, 2025).

Project Syndicate.

Handelskrigen og præsident Donald Trump har øget nervøsiteten blandt danskerne. Men nu er der en nyhed, der kan ændre billedet.

Danske Bank har beregnet, hvordan det kommer til at gå med de danske familiers økonomi resten af året, og her er der godt nyt at hente.

Det er bankens halvårlige prognose for den såkaldte modelfamilie, der består af to voksne og to børn. De bor i parcelhus i Horsens, og begge voksne er ansat i den private sektor.

Tallene viser, at familien kan se frem til en stigning i sit rådighedsbeløb på 1.766 kroner om måneden. Det er de ekstra penge, som familien får til forbrug i år, når alle de faste udgifter er betalt.

Det er en ganske pæn stigning, som skyldes udsigten til nye lønstigninger, lavere skat via et højere beskæftigelsesfradrag og samtidig en rente, der er på vej ned, som hjælper familierne.

De ekstra penge kan blive brugt til en ny fladskærm eller en ekstra tur i biografen eller teatret. 

»Der er stadig medvind til den typiske danske families økonomi. For mens lønningerne stadig stiger betydeligt, så er der kommet godt styr på inflationen herhjemme, der senest har fået en hjælpende hånd fra lavere energipriser,« siger privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen og fortsætter: 

»Det betyder, at familien fortsat genopretter sin købekraft, og at pengene igen rækker længere, selvom mange ting er blevet dyrere,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Stikker helt af

I tallene fra Danske Bank kan man se, at familien kan se frem til at spare 380 kroner om måneden i skat på grund af det højere beskæftigelsesfradrag.

Men det er energipriserne, der er den helt store positive overraskelse for familien, der både sparer på varme, el og benzin. Det giver flere penge til andet forbrug.

Det store spørgsmål er så, i hvilket omfang de danske familier giver sig i kast med flere indkøb her i år. Der er fremgang i forbruget, men det er svagt.

Danskernes humør giver dog anledning til bekymring.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det, som hedder forbrugertilliden, faldt yderligere fra april til maj. Det var fjerde måned i træk, og kun med få undtagelser har danskerne ikke været mere bekymrede end nu siden midt i 1970erne.

»Fremgangen i modelfamiliens økonomi står i ret skarp kontrast til, hvordan danskerne typisk oplever økonomien for tiden, for humøret er helt i kulkælderen for rigtig mange af os,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun fremhæver, at det ikke mindst skyldes, at verden omkring os er præget af stor usikkerhed. Det har den været længe, men det er blevet endnu værre med Trump i Det Hvide Hus.

»Derudover er danskerne voldsomt bekymrede over, om inflationen igen stikker af, og de oplever faktisk også, at inflationen er noget højere, end den faktisk er, når man kigger i tallene,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Mange sparer op

På den baggrund forventer hun ikke en markant stigning i privatforbruget, men er dog forsigtigt optimistisk.

Privatforbruget er en af de afgørende drivkræfter bag den økonomiske vækst herhjemme, men problemet er, at hvis danskerne bliver mere nervøse, er der en risiko for, at de begynder at spare endnu mere op.

Det vil være med til at bremse noget af forbruget, men Louise Aggerstrøm Hansen understreger, at vores indkomster kommer til at stige så meget, at der både er plads til, at vi åbner pungen lidt mere og samtidig også sparer mere op.

Hos Nordea følger cheføkonom Helge J. Pedersen også danskernes privatforbrug tæt.

Han har tidligere understreget over for Berlingske, at han er meget enig i, at de nye urolige tider vil ramme danskernes privatforbrug.

»Vi bliver bombarderet med dårlige nyheder fra den store scene. Det skaber usikkerhed. Det kan vi se ikke bare på forbrugertilliden herhjemme, men også i USA begynder den at vende næsen nedad. I den slags situationer sparer mange op, så de har noget at stå imod med, hvis der kommer dårligere tider,« sagde Helge J. Pedersen tilbage i marts.

Den udtalelse bliver bekræftet af Nordeas måling af danskernes forbrug via deres kort. Den har vist en fremgang over det seneste års tid, men den har ikke været stor.

I den seneste undersøgelse kunne man se, at fritid, byggemarkeder og hoteller er de tre områder, hvor lysten til at bruge penge er vokset mest. Der bruges til gengæld væsentlig mindre på tankstationer og taxaer end for et år siden.

Sidst danskernes humør og tro på fremtiden var lige så dårlig som nu, var under pandemien og finanskrisen. Begge gange kom der er et dyk i danskernes forbrug, men et lignende dyk tror hverken Louise Aggerstrøm Hansen eller Helge J. Pedersen kommer denne gang.

Alle er enige om, at problemet skal løses – for det er vores velstand og fremtid, der er på spil.

Alligevel er løsningen indtil videre udeblevet.

Nu har en gruppe topfolk fra de største europæiske universiteter sat sig for at gøre det, som magthaverne endnu ikke har formået.

Berlingske var med, da gruppen senest mødtes.

I et diskret mødelokale på Marienlyst Strandhotel i udkanten af Helsingør sidder de omkring 20 deltagere med 14 forskellige nationaliteter på bløde stole opsat i formation som en hestesko.

Over tre dage diskuteres det, hvordan Europa kan løse det centrale spørgsmål:

Hvordan skabes de virksomheder, der kan blive morgendagens giganter og sikre vækst og fremgang, så Europa ikke bliver mast mellem USA og Kina?

Det er et scenario, som talrige erhvervsfolk og politikere betragter som nært forestående – og som den tidligere italienske statsleder Mario Draghi slog fast med syvtommersøm i sin opsigtsvækkende rapport, der siden er blevet en slags vækkelsesskrift blandt europæiske teknokrater.

De tilstedeværende i mødelokalet er formentlig de europæere, der ved mest om det iværksætteri, der starter på universiteterne og repræsenterer tilsammen ti procent af al den risikovillige venturekapital, der investeres i startups på tværs af Europa. 

Adskillige milliarder euro, som universitetsbaserede iværksættere tiltrækker hvert år.

Samlet var de 20 mennesker fra universiteter som Oxford, Technische Universität München (TUM) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i berøring med 5.000 nystartede virksomheder sidste år.

»Der er en masse ting, som vi ikke kan gøre hver især, men hvis vi slår pjalterne sammen, er der ting vi kan løfte,« siger Mikkel Sørensen, der er direktør for DTU Skylab, konferencens vært og medstifter af Rise Europe Summit, hvor direktørerne for de førende såkaldte innovationshubs mødes.

Topfolk, der har sat sig for at bane vejen for at få teknologi fra universiteterne ud i samfundet og genrejse Europas konkurrencekraft. 

»Sammen har vi en anden stemme,« siger Mikkel Sørensen.

En stemme, som begynder at ligne det, USA eksempelvis kan præstere.

»Der er ikke en hurtig løsning på den grundlæggende udfordring. Europa har sovet i timen – det skal man ikke være i tvivl om,« siger han.

Det største problem

Og Mikkel Sørensen ved, hvad han taler om.

På DTU faciliterer han det iværksætteri, der kommer ud af universitetet, som søger tredjeflest patenter i Danmark, kun overgået af Vestas og Novonesis, og tiltrækker milliarder fra investorer.

Sidste år tiltrak iværksættervirksomheder fra DTU 2,6 milliarder kroner og modtog i alt 21 procent af den risikovillige kapital, der gik til nystartede virksomheder i Danmark.

»Vi kan se, vi kan rykke nålen. Hvis jeg bare ser helt lokalt på DTU, så rejste vores startups i 2020 700 millioner i venturekapital – nu er det 2,6 milliarder. Der er noget momentum,« siger Mikkel Sørensen.

Allerede før Draghi-rapporten og det politiske fokus havde han som direktør for DTU Skylab identificeret problemet – og derfor taget initiativ til at stifte Rise Europe sammen med kolleger fra andre europæiske universiteter.

Og kort efter rapporten blev fremlagt, kom deres tiltag i de europæiske lederes søgelys. Under et besøg i München hørte Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om Rise Europe og kontaktede grundlæggerne for at mødes.

Siden da har Mikkel Sørensen rådgivet EU-kommissæren for startups, forskning og innovation, Ekaterina Zakharieva, og bidraget til udvikling af EUs nye strategi for iværksætteri og vækstvirksomheder.

Her er ambitionen klar: EU skal være et kraftcenter for startup- og scaleup-virksomheder.

For det er netop her, hunden ligger begravet.

EU er markant dårligere end resten af verden, når det kommer til at gøre nye selskaber større.

»Hvis du kigger på USA, er de største virksomheder meget unge. Hvis du kigger på Europa, er de meget gamle. Og der er grundlæggende et problem. Vi skal have flere af de unge, der vokser sig rigtig store,« siger Mikkel Sørensen og tilføjer:

»Vi kan mærke, at tingene går i den rigtige retning, og der er ørenlyd fra EU, men udfordringen er reel. Der er noget, vi skal have vendt, som er mere strukturelt. Vi skal ikke kun have stærk forskning – det har vi – vi skal finde mekanismer, så de her virksomheder kan vokse. For det kan lade sig gøre.«

Er man i tvivl, står de tilstedeværende i mødelokalet klar med talrige eksempler.

Professorer skal sælge for millioner

Mens katastrofen øjensynlig lurer, virker de dog næsten fortrøstningsfulde, når de lytter og nikker aktivt og begejstres af at dele erfaringer.

Uden for døren italesætter en af deltagerne den påfaldende gode stemning, hvorefter han understreger:

»This is necessary« – nødvendigheden kan ikke understreges nok, må man forstå.

Det er ikke et møde, hvor man klapper hinanden på skuldrene. Der diskuteres indgående med en ildhu, der vidner om, hvad universitetsfolkene selv mener, der er på spil.

For hvordan skabes den næste Novo Nordisk eller en anden europæisk virksomhed, som økonomisk og teknologisk kan måle sig med amerikanske og kinesiske konkurrenter?

Det begynder på universiteterne, der leverer dygtige iværksættere eller medarbejdere, som sidenhen forhåbentlig skaber noget stort, lyder det.

Enten fordi de starter eget firma eller bliver ansat i en etableret gigant, hvor de finder ud af, at de er klogere end chefen, som det formuleres under et af konferencens oplæg.

Spørger man Mikkel Sørensen, skal der til en begyndelse startes et paradigmeskift og skabes en entreprenørånd, hvor professorernes, de studerendes og samfundets interesser skal fremmes i forening.

Der er der ikke tradition for, at en professor sælger virksomheder for millioner. Men det bør der være, lyder det.

»I USA bliver professorer også målt på deres kommercielle succes, og hvor meget forskning, der er blevet til forretning,« siger Mikkel Sørensen, der peger på tre tiltag, der kan bidrage til at skabe morgendagens giganter.

• EU bør give mere støtte til nystartede virksomheder, der klarer sig godt.
• Der skal findes investorer, der tør satse på vækstvirksomheder.
• Og EUs indre marked skal styrkes.

For ofte vælger europæiske startups at lancere sig selv i USA. Selvom forestillingen måske er en anden, fungerer Europa ikke som et fælles marked, lyder det.

På det amerikanske marked er det desuden væsentligt nemmere at skaffe kapital, når en virksomhed når en vis størrelse og foretager anden, tredje eller fjerde investeringsrunde.

I Europa er få kapitalforvaltere dog klar til at tage den risiko.

Spørger man Rise Europe, peger pilen på pensionskasserne som mulige investorer.

»I Europa er der ikke tradition for at bruge pensionspengene til det her, men det er helt anderledes i USA,« siger Mikkel Sørensen.

Deres opgave er vel i bund og grund at levere det bedst mulige afkast – og det er de jo ikke garanteret. Er det ikke en udfordring ved det forslag?

»Det er ikke noget med at brænde pensionsmidlerne af. Det er noget med at have forskellige aktivklasser, og jeg tror, det handler om, hvad der er tradition for,« siger han med henvisning til analyser, der viser, at europæiske techstartups giver afkast på niveau med amerikanske pendanter.

Derudover er den tredje anbefaling, at EU i højere grad skal yde støtte til de etablerede innovationsmiljøer, der dokumenteret udklækker væksthåb.

For nuværende bliver der i stedet sendt massive summer til mindre modne regioner i eksempelvis Østeuropa, lyder det.

»Hvis vi skal ud og konkurrere, skal vi også løfte i toppen,« siger Mikkel Sørensen og peger på, at det har været en stor del af opskriften på Kinas og USAs iværksættersucces.

Spørgsmålet er nu, hvordan Europa bliver bedre til at gå fra at have mange gode ideer til at få det omsat til skalerbare succeser, som han formulerer det.

Er du klog, ligefrem et geni – eller bare ikke helt tosset? Gæt med i Berlingskes klassiske quiz og se, hvor skarp du er.

Spørgsmålene er af svingende sværhedsgrad, så tænk dig grundigt om, før du svarer. Der gives kun ét point for hvert korrekt svar – uanset sværhedsgrad. De rigtige svar får du undervejs.

Prøv quizzen og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til interiørbutikken Umage.

Er du klar?

Borgere, der bliver syge eller kommer til skade på grund af deres arbejde, koster det danske samfund i omegnen af 50 milliarder kroner om året, når alt gøres op.

Det viser en ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Det er første gang, at det på den måde er gjort op, hvad arbejdsskader, erhvervsrelaterede sygdomme og de afledte effekter koster for samfundet.

- Ambitionen har været at se på, hvad den samfundsøkonomiske omkostning er ved, at der er nogen, der har et dårligt eller ikke-optimalt arbejdsmiljø, siger forskningschef ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Joachim Lynggard Boll.

Undersøgelsen tager blandt andet højde for udgifter i sundhedsvæsnet, tabt produktion og tabt livskvalitet.

Beregningerne er et estimat, der rummer en vis usikkerhed, fremgår det af rapporten.

De tager udgangspunkt i tal for 2019, som er det seneste år med de nødvendige data, der ikke er påvirket af coronapandemien.

Her estimeres det samlede antal ikke-dødelige, arbejdsrelaterede ulykker og sygdomstilfælde i Danmark til 84.111.

De hyppigste skader er forstuvninger, forstrækninger, knoglebrud og sår.

De hyppigste sygdomme er smerter i ryg, skuldre og lænd, lungesygdomme og kræft, primært lungekræft.

Derudover var der i alt 1769 dødsfald, hvor mænd tegnede sig for 77 procent. Heraf var der 36 dødsulykker.

- Der er få meget få arbejdsrelaterede dødsfald i Danmark. Men dem, der er, er meget omkostningstunge i den her analyse, fordi de fører til tab af mange års produktion og mange års livskvalitet, siger Joachim Lynggaard Boll.

De samfundsmæssige omkostninger i Danmark svarer ifølge forskerne til cirka 2,1 procent af bruttonationalproduktet.

Undersøgelsen er baseret på en metode, der er brugt internationalt.

- Sammenlignet med byrden i andre EU-lande er omkostningerne i Danmark relativt lave, lyder det i rapporten.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at tallet får "alarmklokkerne" til at ringe både politisk og i Erhvervslivet.

- Vi er langt fra i mål, selv om vi ligger bedre end mange andre lande, siger hun.

- Det første, vi kigger på, er landbruget, og det næste er byggeri. Det er en indsats, der kommer til at køre hen over det næste stykke tid.

Beskæftigelsesministeren tilføjer, at hun personligt kommer til at have fokus på drift.

- Vi kan se, at det er et område, der er voksende og påvirker mange menneskers liv og økonomi, fordi det betyder, at mennesker ofte er væk fra arbejde i lange perioder.

/ritzau/

For få enhjørninger

Europa frembringer langt færre enhjørninger – altså nye privatejede virksomheder med en værdi på over én milliard dollar – end Kina og USA. Enhjørninger er en god indikator for kapitalistisk fornyelse, for de er så godt som altid hurtigt voksende virksomheder, der har fundet på nye måder at gøre tingene på, så der bliver sat nyt liv i den eksisterende industri.

Europæiske techvirksomheder vokser ikke hurtigt nok

Europa har svært ved at skabe tilstrækkelig mange enhjørninger, og de virksomheder, der faktisk bliver til noget, vokser i mange tilfælde ikke hurtigt nok til at blive dominerende spillere i deres forskellige industrielle sektorer. En del af problemet er geografien: Europa består af over 30 lande med forskellig lovgivning, forskellige sprog og forskellige traditioner, og det gør det sværere at vækste. Der er også mindre risikovillig kapital – kun en femtedel af det sammenlignelige amerikanske beløb.

For få investeringer, for lidt fornyelse

Europa sakker også bagud, hvad angår investeringer i den forskning og udvikling, som er drivkraften bag fornyelser. De europæiske lande investerer nogenlunde det samme beløb beregnet pro persona som USA, men tilførslen af privat kapital er langt mindre, til dels på grund af den manglende økonomiske vækst og væksthindringer i form af for megen regulering.

Mindre produktivt arbejde, færre timer på arbejdspladsen

Manglen på fornyelse og på nye techvirksomheder betyder, at europæiske arbejdere bliver mindre produktive end deres amerikanske modparter. Sidst i 1990erne, da der begyndte at komme fart i den digitale økonomi, producerede den gennemsnitlige arbejder i EU 95 procent af det, en amerikansk arbejder producerede i timen. Nu producerer den europæiske arbejder under 80 procent. Europæeren arbejder også i færre timer, hvilket yderligere reducerer den økonomiske vækst.

Der er ingen udsigt til, at noget af dette forandrer sig foreløbig. Eksperterne mener, at de underliggende årsager delvis er kulturelle, deriblandt et særligt fokus på stabilitet, jobsikkerhed og livskvalitet frem for lange arbejdstider og risikovillighed. Det betyder, at USAs forspring kan blive større endnu til trods for investorernes bekymringer over Trump-regeringens ukonventionelle økonomiske politik.

I sidste ende drejer det sig om økonomisk vækst

På grund af den faldende produktivitet vokser de europæiske økonomier ikke så hurtigt som den amerikanske, og forskellen bliver kun større. Statistisk er EUs økonomi nu en tredjedel mindre end USAs og er i de seneste år kun vokset en tredjedel så hurtigt som den amerikanske.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Frida Mia Klarlunds mor var taxavognmand, da hun voksede op i Hvidovre.

En dag gjorde en sygemelding, at hun måtte træde til på taxacentralen – også selvom hun kun var 12 år. Den dag skete der noget, der viste, hvilket stof hun er gjort af.

Det var en travl søndag, da mange af byens borgere skulle i kirke. Men kvinden, der skulle betjene telefonen på centralen, var syg, så der var ingen til at tage den.

Derfor blev Frida Mia Klarlund sendt op på centralen, så hun kunne tage telefonen.

Hun kunne ikke udtale alle adresserne ordentligt, men hendes mor forstod hende heldigvis godt.

»Det gik faktisk så godt, at de tilbød mig en stilling,« siger hun i et interview med Berlingske.

På taxacentralen lagde Frida Mia Klarlund grundstenen til sin arbejdsvillighed og selvstændighed. Styrker, der stadig kommer hende til gode i hendes karriere.

I dag er hun 35 år og bor stadig i Hvidovre med sin datter, bonusbørn og kæreste.

Som 18-årig skiftede hun taxacentralen ud med skolebænken – hvor hun har en cand.merc. i økonomi og business strategy – senere med flyttebranchen, og nu arbejder hun i it-branchen. 

Hun har siden februar sidste år arbejdet hos netværksvirksomheden GlobalConnect, hvor hun er chef for Nordic Network Services og IT Infrastructure Operations.

Her leder hun et hold på 21 højt specialiserede it-eksperter, alle mænd, der skal løse de mest komplekse netværksproblemer samt cyberangreb på nogle af landets største virksomheder og kritiske institutioner.

Og så er hun også Danmarks højest rangerende kvindelige fodbolddommer og dømmer både herrernes 1. division og kvindernes Superliga og Champions League. Til sommer skal hun som den første dansker siden 1997 dømme kampe ved kvindernes EM-slutrunde.

En drøm, der er gået i opfyldelse og lige nu er altoverskyggende.

I år er hun også et af de 100 unge erhvervstalenter, der er med på Berlingskes Talent 100-liste.

Frida Mia Klarlund har altid taget udfordringerne, som de kom, og ladet intet stå i vejen for at nå sine ambitioner – også selvom hun har været på udebane.

19 drenge og én Frida

Et mønster, der har gentaget sig gennem Frida Mia Klarlunds liv, er, at hun altid er endt i sammenhænge, hvor hun har været en af blot et fåtal af kvinder.

Det er faktisk aldrig noget, hun har tænkt så meget over. Eller noget, der har fået hende til at føle sig udenfor.

It-branchen er ikke kendt for at vrimle med kvinder. Det samme kan man sige om fodboldverdenen. 

Men det har aldrig stoppet Frida Mia Klarlund i hendes ambitioner.

»Jeg har nok været den der irriterende type, der aldrig forsvandt og aldrig gav op,« siger hun.

Hun spillede selv fodbold, men da hun ødelagde sin menisk og sprængte sit korsbånd, blev hun nødt til at gentænke spillerdrømmen. Det betød dog ikke, at selve fodboldkarrieren måtte droppes.

Derfor gik hun i sin storesøsters fodspor og begyndte at uddanne sig til fodbolddommer som 16-årig ved siden af skolen og arbejdet på taxacentralen.

På holdet var der 19 drenge ud over hende. Det intimiderede hende dog ikke:

»Jeg tror, det handler om, hvilken person man er. Jeg er meget resultatorienteret, social og har ben i næsen. De ting tilsammen gør nok, at jeg godt kan være med i en mere mandsdomineret verden,« siger Frida Mia Klarlund og taler videre:

»Jeg mistede min far som otteårig, så jeg har altid set min mor som en stærk kvinde, der har klaret alle tingene selv. Og det har også bare ligget naturligt for mig.«

Selvom det ikke påvirker Frida Mia Klarlund, at hun er en af få kvinder i branchen, oplever hun alligevel, at andre bemærker det:

»Nogle gange, når jeg går ind på et stadion, jeg ikke er vant til at være på, så kommer den der wow-effekt. Folk bliver overraskede over, at det er en kvinde, der kommer ud på banen. Det er publikum ikke vant til,« siger Frida Mia Klarlund.

Når et kapitel lukker

Lige nu er fodbolddommerdrømmen højere prioriteret end lederkarrieren.

For når Frida Mia Klarlund fylder 45 år, lukker det kapitel. Derfra skal der nemlig søges dispensation for at bevise, at man stadig er i topform, for stadig at kunne dømme, men det ønsker hun ikke at gøre.

»Så kan jeg drømme videre om, hvad der så skal ske i mit erhvervsliv,« siger hun.

Hun elsker sit arbejde i GlobalConnect, men hendes karriere inden for fodbold er unik og en chance, hun lige nu må prioritere.

Hun er allerede nået længere end nogen anden kvinde. Frida Mia Klarlund er den højest rangerende kvindelige fodbolddommer i Danmark.

Hun blev den første kvindelige fodbolddommer til at dømme i herrernes 2. division, og dernæst blev hun den første kvinde til at dømme 1. division også.

»Jeg tror ikke, at jeg når op i herrernes Superliga. Det bliver nok en anden kvinde. Men jeg har virkelig prøvet at fjerne glasloftet, og det har taget lidt tid.«

Hun holder af begge sider af sin karriere, og derfor har hun også fra start været tydelig over for sin chef om, at hun nogle gange må prioritere dommergerningen højest.

De har indgået konkrete aftaler om, at hvis Frida Mia Klarlund skal ud at rejse for at dømme i fodbold i udlandet, har hun mulighed for at fjernarbejde og at gøre det fleksibelt, så det passer ind i hendes skema.

Det er Frida Mia Klarlund også åben om over for sit team, som hun også har klare aftaler med.

»Bare fordi jeg svarer på en mail om aftenen klokken 22, forventer jeg på ingen måde, at de også gør det. Det har jeg været meget tydelig med dem om.«

Tidlig arbejder, tidlig leder

Frida Mia Klarlund er overbevist om, at der er flere faktorer i hendes liv, der har gjort, at hun allerede nu er et sted i sin karriere, hvor hun vil kalde sig succesfuld.

»Jeg havde faktisk for nylig en one-to-one med vores direktør, hvor han sagde til mig, ‘Frida, hvor du er nu, ser man ofte først andre folk være om ti år’,« siger hun.

Hun er sikker på, at det at komme tidligt i arbejde som kun 12-årig har givet hende selvstændighed. Og så er hun også vokset op med søskende, der er 18-20 år ældre end hende, hvilket har gjort hende hurtigere voksen.

Ikke mindst har hun lært meget af at være fodbolddommer. Det mener hun har gjort hende til en god leder i dag – og gjort, at hun blev det så tidligt i sit liv.

Her har hun i 20 år været vant til at træffe hurtige og rigtige beslutninger på banen.

»Det at tage ansvar og stå inde for de beslutninger, jeg tager, har jeg bestemt taget med mig i erhvervslivet.«

Frida Mia Klarlund er blevet hærdet gennem sin dommergerning. Nogle gange må hun komme videre fra at have taget en dårlig beslutning. Nogle gange må hun forblive rolig, mens publikum eller spillere råber ad hende.

»Så hvis jeg har en af gutterne her i mit team i GlobalConnect, der mener, jeg har taget en dårlig beslutning, og siger det hårdt til mig, så er det ikke rigtig hårdt, fordi jeg er vant til at blive buhet ad.«

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Kære brevkasse,

Jeg er i mine sluttyvere og har kun et par år tilbage af min uddannelse, men jeg overvejer at søge en ph.d., så umiddelbart ser jeg frem til et par år mere med forskning efterfølgende. Jeg bor i en studielejlighed, hvor jeg kan blive boende frem til 2028. Jeg er i gang med at spare op til forhåbentlig at kunne købe lejlighed, når jeg ikke længere kan blive boende, men jeg kan ikke spare meget mere end 1.500 kroner op om måneden. Som det ser ud nu, vil jeg formentlig kunne låne omkring to millioner, men det er jo nærmest umuligt at finde en bolig i København til under tre millioner.

Har I nogen som helst gode råd til, hvad jeg kan gøre? Jeg har jo trods alt et par år til at kunne ændre på noget. Har I evt. også gode råd til, hvordan man eventuelt kommer i gang med andelsboligmarkedet, hvis man ikke kommer fra København og dermed ikke har et netværk at trække på?

Bh.
K.L.

Kære K.L.

Tak for dit gode spørgsmål, som jeg er sikker på, at mange andre unge også tumler med. Først og fremmest skal du have ros for, at du allerede er begyndt at spare op og tænker langsigtet omkring din boligsituation. For selvom boligmarkedet i København kan føles udfordrende, er der faktisk flere veje, du kan gå – og din fornuftige holdning til privatøkonomi gør tingene nemmere.

Du oplyser, at du allerede sparer op – selvom beløbet på cirka 1.500 kroner om måneden kan virke beskedent, når man tager de ekstremt høje boligpriser i København i betragtning. Du har dog den fordel, at du har nogle år til at bygge en solid opsparing op.

Med tiden kan selv en relativt lille opsparing vokse betydeligt, især hvis du udnytter en opsparingskonto med højest mulig rente eller overvejer at investere pengene fornuftigt. Det er ovenikøbet sandsynligt, at du kan spare ekstra op, hvis du starter på en ph.d., hvor lønnen normalt er højere end en SU kombineret med et traditionelt studiejob.

Samtidig er det vigtigt, at du gennemgår alle dine udgifter. Det er et dødssygt forslag, når man i forvejen har en lille økonomi – men det virker. Så stil dig selv spørgsmålet: Har jeg udgifter, der ikke er strengt nødvendige?

Mange har for eksempel abonnementer, som de godt kan undvære, for eksempel i form af flere samtidige streamingtjenester eller et fitnesskort, man ikke bruger (nok). Det kan også være, at du kan finde en billigere forsikring eller bytte mobil- eller internetabonnementet ud med et mindre.

Kort sagt – den økonomiske tættekam skal frem, hvis du skal få opsparingen til at vokse, mens du stadig læser, og hvis du allerede har skåret ned på fest og ferie, kan det ofte betale sig også at gennemgå de faste udgifter ud fra princippet om »mange bække små …«

Dit forbrug har nemlig ikke kun betydning for din opsparing, men også for din mulighed for at blive kreditgodkendt. Når banken vurderer, hvor stort et beløb du kan låne, kigger de ikke kun på din indkomst, men også på dit hidtidige forbrug.

Banken skal nemlig sandsynliggøre, at du kan betale afdrag og renter på det ønskede realkreditlån, og har du historisk brugt mange penge, skal du have et større rådighedsbeløb, end hvis du har levet nøjsomt.

Et lille forbrug giver således ikke kun mulighed for at spare mere op, men øger også muligheden for, at banken siger ja til et større lån i forhold til din indkomst.

Når budgettet er stramt, er det desuden værd at overveje andelsboliger. De er ofte en billigere indgang til boligmarkedet i København end ejerlejligheder, men de er – som du også selv er inde på – temmelig svære at få fat på.

Mange andelsboliger handles via interne ventelister, men der findes andelsboligforeninger med eksterne lister, eller hvor andelshaverne selv kan finde en køber. Det drejer sig derfor om, at du får »spredt ordet«.

Sørg for, at hele dit netværk er opmærksomt på, at du drømmer om en andelsbolig, og spørg ind til muligheden for at komme på en ekstern liste hos de andelshavere, du kender eller møder. Der er trods alt større sandsynlighed for, at du kan nå at rykke frem på en venteliste, når du har tre år til rådighed, end hvis behovet er akut.

Der findes selvfølgelig også grupper på Facebook og betalingsplatforme for andelsboliger – men du bør vide, at det ikke er nogen nem vej til en billig andelsbolig, da mange andre unge er i samme båd som dig.

Til sidst er jeg nødt til at nævne det »værste« råd af dem alle: Overvej alternative områder. For selvom du måske gerne vil bo helt centralt, kan der være store beløb at spare ved at rykke lidt uden for centrum. 

Man skal ikke mange kilometer væk fra søerne for at skære 30 eller 50 procent af kvadratmeterprisen. I dag ligger m²-prisen for en ejerlejlighed i København på cirka 61.000 kroner, mens den er nede på cirka 36-37.000 kroner i Rødovre og Gladsaxe og 34.000 kroner i Hvidovre – alle nabokommuner til København.

Du har heldigvis god tid til at forberede dig økonomisk og finde en bolig, der matcher dine behov og muligheder. Tag en snak med din bankrådgiver, og læg en klar plan for de kommende år, så du står stærkest muligt, når du nærmer dig tidspunktet for at købe. Og aktiver dit netværk, så alle ved, at du står klar, hvis en andelsbolig dukker op.

Held og lykke med boligjagten!

De bedste hilsner

Lise Nytoft Bergmann

Chefanalytiker og boligøkonom, Nordea Kredit

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular:

Scott Brunner havde næppe forestillet sig, da han blev direktør for den amerikanske brancheorganisation Alliance for Pharmacy Compounding i 2019, at han skulle blive frontfigur for en af de mest kontroversielle aktører på det amerikanske marked for vægttabsmedicin.

I dag, seks år senere, er Scott Brunner og hans organisation centrale for at forstå, hvordan Novo Nordisks afgående topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, mistede grebet om det multimilliardstore fedmemarked, han havde som erklæret mål at udbygge.

På mindre end et år har en sammensmeltning af amerikanske apotekervirksomheder, en hær af mere eller mindre seriøse onlineklinikker og en voksende hob af fortrinsvis kinesiske kopiproducenter udviklet sig til en magtfaktor, der har ændret spillereglerne og sat sig tungt på en tredjedel af vægttabsmarkedet.

Våbnene har været specialfremstillede kopivarianter af især Novo Nordisks topprodukt, Wegovy, og en vilje til at teste grænserne for, hvad der er tilladt.

Lars Fruergaard Jørgensen blev for tre uger siden sendt ud i kulden af selskabets magtfulde ejer, Novo Nordisk Fonden, med Lars Rebien Sørensen i spidsen.

Hverken fonden eller Novo Nordisks bestyrelsesformand lagde dengang skjul på, at én af årsagerne til den ledelseskrise, selskabet var blevet kastet ud i, var, at Novo Nordisk under Fruergaards ledelse var blevet underløbet af kopiproducenter på det strategisk altafgørende amerikanske marked for vægttabsmedicin.

Skærpet konkurrence fra ærkerivalen Eli Lilly og et historisk stort kursfald, der havde strakt sig over otte måneder, var de to andre årsager.

Nu jagter Novo Nordisk en ny topchef, der som en af sine første opgaver skal løse det hovedbrud, Lars Fruergaard Jørgensen efterlader sig:

Hvordan får Novo Nordisk sparket den uvelkomne gæst, kopiproducenterne, ud af markedet og genetableret Novo Nordisks position i USA?

Og er det overhovedet muligt, eller har onlineklinikkernes iværksættere, de initiativrige farmaceuter i apotekerbranchen og grænsesøgende kinesiske kopiproducenter ændret retningen på vægttabsmarkedet for altid?

En ejendomsmæglerdirektør skifter spor

At Scott Brunner – der har næsten 20 års erfaring som direktør i brancheorganisationer for ejendomsmæglere i først Mississippi og siden Virginia med sig i bagagen – blev udnævnt til direktør for Alliance for Pharmacy Compounding – vakte ikke større opsigt i 2019.

Compounding dækker i USA muligheden for, at apoteker og såkaldte outsourcingfaciliteter må lave specialblandede kopiudgaver af FDA-godkendt medicin under særlige omstændigheder.

Det kan ske, hvis FDA, der er USAs lægemiddelmyndighed, har placeret medicinen på en mangelliste, eller fordi den læge, der udskriver medicinen, mener, at den enkelte patient har brug for en anden formulering end den tilgængelige.

Apotekerne og de øvrige producenter af kopivarianter, også kaldet compounders, skal være registreret hos FDA, ligesom de skal købe deres lægemiddelstoffer hos FDA-registrerede producenter.

Sådan har det amerikanske system fungeret i mange år uden de store kontroverser.

Men så besluttede Novo Nordisk sig for at gøre noget, intet andet dansk medicinalselskab tidligere har gjort: Nemlig at bygge et helt nyt globalt marked for vægttabsmedicin.

Mens Scott Brunner fandt sig til rette som nytiltrådt direktør i USA, fremlagde Lars Fruergaard Jørgensen på en kapitalmarkedsdag i november 2019 – efter næsten tre år som topchef – en ny strategi, der skulle bringe Novo Nordisk sikkert frem mod 2025.

Fruergaards fedmemål og den perfekte storm

Fra scenen i Novo Nordisks store konferencelokale i hovedkvarteret i Bagsværd fortalte Lars Fruergaard Jørgensen, hvordan han ville »låse fedmemarkedet op« og indfri det store potentiale, han mente, lå der.

Novo Nordisk skulle styrke sit lederskab på fedmeområdet, investere i at opbygge markedet – og mere end fordoble salget i 2025.

Set i bagklogskabens lys var ambitionerne nærmest naive.

I 2019 solgte Novo Nordisk for 5,7 milliarder kroner vægttabsmedicin. I 2025 er salget ganske rigtigt fordoblet til 11,7 milliarder kroner – hvis vi altså alene ser på de første tre måneder af året. I hele 2024 solgte Novo Nordisk vægttabsmedicin for 65 milliarder kroner, svarende til mere end en 11-dobling.

Hvis nogen i 2019 havde sagt, at de kopiproducenter, som ingen rigtig tog alvorligt, ville have erobret omkring en tredjedel af vægttabsmarkedet i 2025 og solgt lige så meget vægttabsmedicin som Novo Nordisk i USA, ville ingen have troet dem. Men det er situationen i dag – ifølge Novo Nordisks egne markedsundersøgelser.

70 procent af de solgte kopivarianter er ovenikøbet kopier af Wegovy.

»Det har været den perfekte storm, hvor en række fakta er kollideret. Der er ingen enkelt årsag. Efter min mening har compounders sikret amerikanere adgang til en vidundermedicin på et tidspunkt, hvor medicinalselskaberne ikke kunne levere og ikke kunne levere til en pris, som patienterne havde råd til. Og vi har vist, at vi kunne gøre det sikkert,« skriver Scott Brunner i en mail til Berlingske.

Og »den perfekte storm« er tilsyneladende kommet som en overraskelse for Lars Fruergaard Jørgensen, som i begyndelsen af maj fortalte Berlingske:

»Når man har været tre årtier i en reguleret industri som medicinalindustrien, så er det svært at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre.«

Kopiproducenternes billet til vægttabsmarkedet blev Novo Nordisks manglende evne til at forudse, hvor stor efterspørgslen på markedet ville blive. Den første lancering i USA i sommeren 2021 slog fejl. Efter nogle få uger var apotekerne støvsuget for Wegovy.

I marts 2022 kom Wegovy derfor på FDAs mangelliste. Og ikke længe efter kom Ozempic, diabetesudgaven af Wegovy, også på listen.

Dermed var der åbnet for, at apoteker og outsourcingvirksomheder som udgangspunkt lovligt kunne blande kopivarianter af Wegovy, uden at FDA har skullet godkende medicinen.

Onlineklinikker og kinesiske producenter

Sideløbende voksede en hel skov af mere eller mindre seriøse onlineklinikker frem. Her udskrev læger recepter på vægttabsmedicin i stort omfang uden nødvendigvis at have direkte kontakt med patienterne.

Det viste sig at ændre vægttabsmarkedet radikalt.

Novo Nordisk kæmpede med at få styr på leverancerne og finde en grimasse, der kunne passe i forhold til onlineklinikkerne og den generelle hype på de sociale medier.

Imens udviklede der en alliance mellem onlineklinikkerne og compounders i USA og kopiproducenter i fortrinsvis Kina. Kopiproducenterne arbejdede på højtryk for at udvikle kopier af det aktive stof i Wegovy, semaglutid.

Virksomheder, der ønsker at sælge aktive lægemiddelstoffer i USA, skal registrere deres leverancer og får tildelt en såkaldt NDC-kode. Denne kode gør det muligt senere at spore sendingerne. Et kig i denne database giver derfor et fingerpeg om aktiviteten.

Interessen fra kopiproducenterne voksede støt i 2023, i takt med at de udviklede kopivarianterne og satte dem i produktion – for så nærmest at eksplodere i andet halvår af 2024. Berlingskes gennemgang af registreringerne viser også, at mængden, der blev registreret, voksede støt.

Hims & Hers og Kåre Schultz

Samme billede tegner sig i FDAs importregistre for de sendinger af medicin, som rent faktisk krydser grænsen.

Novo Nordisk har selv kigget i registret og opgjort, at mindst 373,8 kilo semaglutid til compounding er blevet eksporteret fra Kina til USA fra begyndelsen af 2024 og frem til 15. april i år. Ifølge en kommentar, som Novo Nordisk har sendt til det amerikanske handelsministerium, svarer det til 1,5 milliarder startdoser af Wegovy.

En analyse fra forskningsinstituttet Brookings viser samtidig, at næsten halvdelen af den importerede semaglutid kom fra kinesiske virksomheder, som havde fået anmærkninger under FDA-inspektioner, mens 20 procent slet ikke var blevet inspiceret. Kun 30 procent af det importerede kom fra virksomheder, der ingen anmærkninger havde fået.

Præcist hvor stort salget af kopivarianter af semaglutid er, kan hverken Association of Pharmacy Compounding eller Novo Nordisk oplyse. Novo Nordisk anslog dog i begyndelsen af maj, at omkring én million amerikanere blev behandlet med kopivarianter. Andre, heriblandt organisationen KFF, vurderede for et år siden, at omkring to millioner amerikanere brugte kopier af vægttabsmedicin.

Uanset antallet er det tydeligt, at produktion og salg af specialblandede udgaver af semaglutid for alvor blev sat i system i løbet af 2024 – og at de specialblandede udgaver kunne laves til en pris, der lå langt under, hvad Novo Nordisk og Eli Lilly solgte deres medicin til.

I maj sidste år vakte den børsnoterede onlineklinik Hims & Hers opsigt, da den meddelte, at den nu var klar til at sælge en kopiudgave af semaglutid i høj kvalitet til en pris af 199 dollar om måneden.

Novo Nordisks officielle listepris før rabatter lå til sammenligning i størrelsesordenen 1.300 dollar.

Prisen på Wegovy var et varmt emne på det tidspunkt, efter at den amerikanske senator Bernie Sanders havde genantændt debatten – blandt andet med et opsigtsvækkende debatindlæg i Politiken – og pressede Lars Fruergaard Jørgensen til at stille op til en høring i det amerikanske senat. Den fandt sted i september 2024.

Løftede øjenbryn var der også, da Kåre Schultz, Novo Nordisks tidligere kronprins og forhenværende topchef i en af verdens største kopiproducenter, Teva, trådte ind i Hims & Hers bestyrelse i august 2024.

Superbowl og »syg af systemet«

Hen over efteråret og i begyndelsen af 2025 begyndte flere og flere analytikere og investorer at tale om, at der foregik noget mærkeligt på vægttabsmarkedet.

Umiddelbart efter, at Novo Nordisk havde offentliggjort årsregnskabet for 2024, hvor kopiproduktion ikke var det emne, der fik mest opmærksomhed, sprang »copykatten« for alvor ud af sækken.

Under Superbowl i begyndelsen af februar benyttede Hims & Hers lejligheden, da amerikanerne samles om skærmene til afslutning af NFL, til at gøre opmærksom på sig selv.

»Syg af systemet« hed en tv-reklame, der skar ind til benet og gjorde klart, hvad det hele handlede om: At Hims & Hers kunne levere vægttabsmedicin og kunne gøre det til en pris, som amerikanerne har råd til at betale.

Reklamen fik antallet Google-søgninger og besøg på selskabets to hjemmesider til at gå amok, mens aktiekursen steg med mere end otte procent.

Det fik langt om længe Novo Nordisk i offensiven. Indtil da havde selskabet primært brugt tiden på at sagsøge onlineklinikker og forsøge at få Wegovy på en ny FDA-liste over lægemidler, der er så komplicerede, at de ikke bør specialblandes.

Novo Nordisk indrykkede en annonce i blandt andet The New York Times. »Ved du virkelig, hvad du sprøjter i din krop,« spurgte Novo Nordisk i annoncerne.

»Den nuværende eksplosion i uansvarlig og vildledende annoncering om »compounded« GLP-1-medicin, som Hims & Hers’ Superbowl-reklame, udgør en sikkerhedsrisiko, og vi kan ikke blive ved med at tie,« lød det fra Novo Nordisk i en udtalelse til mediet Fierce Pharma.

Novo-angreb kommer sent

Senere i februar lykkedes det endelig Novo Nordisk at få Wegovy og Ozempic fjernet fra FDAs mangelliste – noget ærkerivalen Eli Lilly var lykkedes med midt i december. Kopiproducenterne fik dog endelig frist til at indstille produktionen til 22. maj.

Først i marts i år – mere end et år efter, at Eli Lilly gik dén vej – lancerede Novo Nordisk sin egen pendant til Lilly Direct, Novocare Pharmacy, hvor selskabet tilbød Wegovy til 499 dollar om måneden.

Men på det tidspunkt havde Novo Nordisk mistet grebet om markedet. Og derfor var en nedjustering af forventningerne til det samlede salg for 2025 uundgåelig.

Nu forventer Novo Nordisk, at salget af kopier stopper, efter at FDAs tidsfrist for, hvornår kopiproducenterne skal indstille produktion og salg, er udløbet.

Men så nemt går det ikke nødvendigvis.

Dråber på tungen

En rundtur på en række amerikanske online-klinikker og apoteker viser, at det stadig er muligt at bestille kopivarianter af semaglutid.

Hvor medicinen tidligere typisk blev leveret i hætteglas, tilbydes den nu i form af dråber, der dryppes på tungen, som tabletter, i nye doseringsstørrelser eller blandet med B6- eller B12-vitaminer.

–

–

Det kan lade sig gøre – mener i hvert fald apotekerne og onlineklinikkerne – fordi amerikansk lovgivning fortsat giver mulighed for specialblanding af lægemidler, hvis den læge, der udskriver medicinen, vurderer, at der er behov for individuelle ændringer af medicinens formulering.

Ifølge Scott Brunner kan det i en række tilfælde være berettiget og tilladt. Han understreger, at det ikke handler om at konkurrere med FDA-godkendt medicin eller med medicinalselskaber.

»Det udfylder huller i forsyningen af lægemidler, som producenten af den FDA-godkendte medicin enten ikke kan eller vil fylde,« tilføjer han.

Den nye udvikling falder absolut ikke i god jord hos Novo Nordisk.

»Loven er helt klar: »Det er ulovligt ifølge amerikansk lovgivning for enhver enhed at fremstille eller sælge compounded semaglutid, undtaget under sjældne omstændigheder,« skriver Novo Nordisk til Berlingske.

Selskabet understreger samtidig, at »forsøg fra compounders på at omgå disse regler, ved at lave manipulerede, unødvendige eller forudgående ændringer i ingredienser eller doseringer, er ulovlige – og ikke i patienternes bedste interesse.«

Novo Nordisk understreger desuden, at ingen compounder eller anden virksomhed er »hævet over loven«.

Patienter i fokus og retssager på stribe

Novo Nordisk henviser i en række svar til hensynet til patienterne og deres sikkerhed, når selskabet skal understrege sin modstand mod kopiproducenterne.

I Scott Brunners verden handler det også om hensynet til patienterne, men her er det patienternes adgang til behandling, der tæller.

»Jeg formoder, at adgang (til vægttabsmedicin, red.) er en del af kalkulen for mange af de apoteker, der fremstiller specialfremstillede formuleringer. De giver patienten adgang til dette vidundermiddel – i en formulering, som en læge vurderer vil hjælpe patienten, og til en pris, som patienten har råd til – fordi lægemidlet ellers ikke ville være tilgængeligt for disse patienter,« skriver Scott Brunner til Berlingske.

»De tager sig af deres patienter – det er det, farmaceuter gør,« tilføjer han.

Novo Nordisk opfordrer på sin side alle interessenter, herunder FDA, det amerikanske apotekertilsyn og retshåndhævende myndigheder til at »tage afgørende skridt for at fastholde de højeste kvalitetsstandarder«-

Selskabet har foreløbig selv rejst næsten 120 retssager i 34 stater mod virksomheder, som markedsfører eller sælger kopivarianter af semaglutid ulovligt. Mange af sagerne er på vej til at blive afgjort i disse uger.

»Vi vil fortsætte med at forfølge enhver enhed, som markedsfører eller sælger kopiudgaver af lægemidlet ulovligt, og som bruger ulovlige eller farlige aktivstoffer i forbindelse med sådanne aktiviteter,« skriver Novo Nordisk til Berlingske.

Det er dog ikke alle sager, der er faldet ud til Novo Nordisks fordel, hvilket Scott Brunner ikke har forsømt en lejlighed til at gøre opmærksom på, blandt andet i et nyligt LinkedIn-opslag, da Novo Nordisk tabte en sag i Florida.

Imens reflekterer Scott Brunner over, hvad han og hans medlemsvirksomheder har oplevet de seneste år.

Ifølge ham har amerikansk lovgivning aldrig været designet til at håndtere produktionen af kopivarianter i det omfang, vi ser i dag – og »endnu mindre« når »det faldt sammen med, at pris ville blive en så stor faktor for patienternes adgang« til medicinen.

»Lovgivningen og politikken er solid under almindelige omstændigheder. Men det har ikke været almindelige omstændigheder,« skriver Scott Brunner.

De ekstraordinære omstændigheder skyldes en voldsom efterspørgsel efter vægttabsmedicin på tværs af alle samfundslag, kombineret med en medicinalindustri, der hverken kunne levere nok medicin – eller til en pris, som mange amerikanere havde råd til.